Slåensnaps

Slåensnaps

Slåensnaps er en af de mest klassiske danske “vild mad”-snapse. Lavet på de mørkeblå, dugdækkede bær fra slåentjørnen, der vokser vildt i hegn og krat over hele landet. Slåen er i familie med både kirsebær og blommer, og bærrene er så beske, at man slet ikke kan spise dem rå – men efter en tur i frosten sætter en naturlig sukkerdannelse ind, som gør både bærret og den efterfølgende snaps langt mildere og sødere.

Traditionen med at plukke slåen og lade dem trække på snaps går langt tilbage, og slåenbusken har historisk også haft en plads i folkemedicinen, hvor både bær og blomster blev brugt mod diverse skavanker. I dag er det dog primært den smukt dybrøde, aromatiske snaps, folk går efter.

Ingredienser

Slåensnaps

(til ca. 1 flaske)

Slåenbær, nok til at fylde et sylteglas ca. 1/3 op (skal have haft frost – naturligt eller fra fryseren)

1 flaske vodka eller klar snaps (f.eks. Brøndum), nok til at dække bærrene

evt. lidt sukker eller honning efter smag

Sådan gør du

Slåenbærrene plukkes, gerne efter de første nattefroster i oktober-november, eller lægges i fryseren i mindst 24-48 timer, hvis frosten ikke er kommet endnu – det er afgørende for at få den bitre smag til at blive mildere og sødere.

Bærrene skylles og duppes tørre.

De frosne eller frostbehandlede bær kommes i et rent, skoldet sylteglas, så det er ca. 1/3 fyldt.

Vodka eller snaps hældes over, så bærrene er helt dækket.

Glasset lukkes tæt og stilles mørkt.

Snapsen rystes jævnligt de første par uger.

Snapsen trækker i mindst 1-3 måneder – jo længere den trækker, desto mere bitter og kraftig bliver den, så smag gerne undervejs for at finde den rette balance.

Snapsen sies gennem et kaffefilter eller en fint klæde, til den er klar – det kan tage lidt tid, da slåensnaps ofte er en smule grumset.

Den filtrerede snaps hældes på en ren flaske og hviler gerne yderligere 2-4 uger, før den drikkes.

Servering

Serveres iskold i små glas, klassisk til julefrokosten eller sildebordet.

Variation: Prøv at tilsætte en flækket vaniljestang eller lidt kanel og nelliker for en mere julet udgave, eller lad bærrene trække med et par mandler for et strejf af amarettoagtig dybde.