Færøerne

Færøsk mad er skabt af havet, vinden og fåreflokkene. Øerne egner sig dårligt til korn og grøntsager, så kødet og fisken har i århundreder været hængt til tørre og modne i hjallin, det luftige udhus, hvor den kolde havluft gør sit arbejde. Det er klassikere som, skerpikjøt, ræstur fiskur og tørfisk, efterårets indmadsretter som mørur og tálgalivur, julens sperðil og garnatálg, og den traditionelle lundi, fyldt med sød dej. Dertil kommer de mere moderne bud som riv og eplasuppa, samt kalt borð, det færøske kolde bord, hvor øens specialiteter samles på ét langt bord. Det er mad med en stærk duft og en endnu stærkere historie, og den er en fast del af rigsfællesskabets fælles madkultur.

Rullupylsa

Rullupylsa, nordatlantiske pendant til den danske rullepølse.

Riv

Riv – ræst-traditionen mødt af en sprød tur i ovnen.

Súpan pætur

Súpan pætur, den færøske fårekødssuppes egen udgave.

Sperðil

Sperðil – fåretælle i tarm, en fast del af den

Knettir

Knettir, den færøske fiskefrikadelle med fåretællens dybde.

Tálgalivur

Tálgalivur – endnu en gave fra det efterårsslagtede får.

Færøsk æblekage

Færøsk æblekage, en nordatlantisk klassiker med karameltop.

Likkja

Likkja – bundet om en tørrestang, klar til den kolde

Saltlakað grind

Saltlakað grind, den nøjsomme færøske konserveringstradition.

Lundabringa

Lundabringa, en færøsk vildtret med rødder over tusind år tilbage.

Lundi

Lundi, en historisk færøsk klassiker langt fra nutidens lundabringa.

Blóðmørur

Blóðmørur, den færøske blodpølse lavet på fåreblod.

Garnatálg

Garnatálg, den mest udfordrende af alle færøske delikatesser.

Grind og spik

Grind og spik, en færøsk tradition der deler vandene.

Tørfiskur

Tørfiskur, Færøernes enkleste og mildeste tørrede fisk.

Skerpikjøt

Skerpikjøt, Færøernes vindtørrede svar på salt konservering.

Ræstur fiskur

Ræstur fiskur, tilberedt som færingerne altid har gjort det.