Lundabringa, søpapegøjebryst, eller på dansk lundebryst, er en af de mere sjældne og traditionelle færøske vildtretter. Lunden, eller søpapegøjen, har i århundreder haft en central plads i den færøske fangst- og madkultur, hvor den historisk blev fanget på fuglefjeldene med et helt særligt redskab, fleygastong, en lang stang med et trekantet net for enden, næsten som en ketsjer. Fangeren venter, til fuglene kommer flyvende ind over kolonierne, og fanger dem én ad gangen i luften, en metode, der regnes for langt mere skånsom end mange andre fangstformer, blandt andet fordi jægeren kan vælge at lade “sildberi” (lunder på vej hjem med mad til deres unger) flyve videre.

I dag er fangst af lunder stærkt begrænset af hensyn til bestanden, hvor kun ungfugle må fanges, og det i en afgrænset periode i juli, mens ældre fugle kun må fanges fra oktober til januar. Fuglebrystet tilberedes stort set som vildand og har en tilsvarende vild, karakterfuld smag. Da retten typisk laves på ungfugl, er kogetiden kortere, end den ville være med en ældre, ynglende fugl.