Sortebærgrød
Sortebærgrød
Sortebærgrød er en gammel vestjysk grødret lavet på revling, i folkemunde kaldet sortebær eller kragebær, en lille, sortrød hedebær, der vokser vildt på heder, i klitter og tørvemoser over det meste af Vestjylland. Bærrene har en melet konsistens og en let bitter smag, og de blev historisk plukket sammen med tyttebær og blåbær på hedens dværgbuske, når familier tog på bærtogt i lyngen.
Navnet er lidt af en dialektgåde. På Falster brugte man faktisk det samme ord, “sortebær”, om noget helt andet, nemlig solbær. Det er derfor værd at være opmærksom på, hvilken egn af landet en gammel opskrift på “sortebær” stammer fra, før man går i gang.
Grøden koges efter samme grundprincip som den kendte rødgrød, men med revlingens karakteristiske, let bitre bærsmag, der giver retten et mere jordnært, “vildt” præg end de søde, dyrkede havebær.
Ingredienser
Sortebærgrød
(4 pers.)
500 g sortebær/revling (evt. blandet med lidt tyttebær eller blåbær, som traditionelt plukket sammen)
6-7 dl vand
75-100 g sukker (justeres efter bærrenes bitterhed)
3-4 spsk kartoffelmel
Sådan gør du
Bærrene renses og skylles.
De kommes i en gryde med vandet og bringes i kog.
Det simrer ved svag varme i 10-15 minutter, til bærrene er møre og har afgivet deres saft.
Bærrene moses let, eller blendes, hvis man ønsker en helt jævn grød.
Sukkeret røres i, og der smages til – revlingens bitterhed kræver ofte lidt mere sukker end en almindelig rødgrød.
Kartoffelmelet røres ud i lidt koldt vand og piskes i den kogende grød, som herefter jævnes til den ønskede konsistens.
Grøden hældes i en skål og drysses med lidt sukker på overfladen, så der ikke dannes skind.
Servering
Serveres kold eller lun med sukker og kold fløde eller mælk.