Palmekager er et af de mest lokale bagværk, Danmark har at byde på – de kendes stort set udelukkende fra Nykøbing Falster-egnen, hvor de historisk kun blev solgt palmesøndag. Traditionen skulle være opstået hos den lokale bagermester Bjerregaard, der holdt sin opskrift så hemmelig, at end ikke hans egne svende fik lov at være med, når kagerne skulle bages. De andre bagere i byen så, at der altid var kø hos Bjerregaard på netop den dag, og begyndte derfor at kopiere kagerne – og efterhånden bredte salgsperioden sig, til den i dag starter, så snart de sidste fastelavnsboller er taget ud af ovnen.

Da opskriften aldrig blev delt, er der i dag uenighed om, hvad der egentlig er “den rigtige” palmekage: nogle laver den på en wienerbrødsdej, andre på en simplere bolledej, og der er delte meninger om, hvorvidt rosenvand hører med. Det, alle er enige om, er selve grundprincippet: Palmekagerne bankes flade, når de er hævet, og får derefter et sukkerdrys ovenpå – en teknik, der stort set ikke har ændret sig i de godt 100 år, palmekagen har eksisteret.

Enkelte bagere har forsøgt at tage palmekagen med til andre egne af landet, men uden held – bortset fra en vis udbredelse til Lolland er palmekagen forblevet en stærkt lokal Nykøbing Falster-specialitet.