Bladpølse fra Lolland

Bladpølse fra Lolland

Bladpølse er en af de mest særegne retter fra Lolland. En byggrynsgrød svøbt ind i grønkåls- eller hvidkålsblade og bundet sammen med garn, i stedet for at blive kogt i en almindelig gryde eller skål. En lignende variant findes på Falster, men her omvikler man ikke grøden med kålblade.

Det er en enkel, men opfindsom made af at give en almindelig byggrynsgrød en ny form. Kålbladene holder på varmen og fugten under kogningen og giver samtidig grøden et let, grønt strejf af smag, mens garnet holder det hele samlet som en lille, spiselig pakke.

Ingredienser

Bladpølse fra Lolland

125 g knækkede byggryn

1 l mælk

1 tsk salt

rosiner

sukker

smør

grønkålsblade (hvidkålsblade kan også bruges)

garn til ombinding

smeltet smør, sødet med kanelsukker

Sådan gør du

Der koges en grød af byggryn, mælk, salt, lidt rosiner, sukker og smør.

Grøden koger i ca. 25 minutter.

Grønkålsbladene vaskes og gives evt. et opkog, så de bliver bløde.

En stor kopfuld af grøden lægges på hvert stort grønkålsblad.

Bladene foldes sammen om grøden og omvikles med garn.

Bladpølserne koges i letsaltet vand i omkring 5 minutter.

Servering

Serveres med smeltet smør, sødet med kanelsukker.