Æbleskiver
Æbleskiver
Æbleskiver er en klassisk, dansk delikatesse, som ofte associeres med jul og festlige lejligheder. Det er små, runde pandekager lavet af en dej, der ligner en tyk pandekagedej, og som tilberedes i en speciel æbleskivepande med små, dybe huller.
Traditionelt serveres æbleskiver med syltetøj og et drys flormelis. Som nævnt, er de en væsentlig spise i forbindelse med julen, men kan også nydes året rundt. Desværre er mange blevet tilbøjelige til at ty til den lette løsning, med at købe frosne æbleskiver af tvivlsom kvalitet – så ud og køb en æbleskivepande, og sæt i gang af egen velsmagende produktion!
Ingredienser
Æbleskiver
(30-35 stk)
2 æg
50 g sukker
reven skal af 1 citron
350 g hvedemel
6 dl kærnemælk (gerne gammeldags kærnemælk)
1 tsk natron
palmin/margarine/smør til stegning
flormelis
Sådan gør du
Æggeblommerne piskes med sukker og reven citronskal, til en æggesnaps.
Mel, kærnemælk og natron røres i æggesnapsen.
Æggehviderne piskes, og vendes forsigtig i dejen.
Æbleskivepanden varmes op, og der kommes fedtstof i hullerne.
Hullerne på panden fyldes 3/4 op med dej.
De skal ikke vendes før de har dannet skorpe på den ende side. Herefter kan de vendes jævnligt under den videre bagning – brug rigeligt fedtstof.
Servering
Serveres lune, med drys af flormelis over, og dertil syltetøj, marmelade eller en frugtmos.