Berliner Pfannkuchen

Berliner Pfannkuchen

Berliner Pfannkuchen, også kaldet Berliner, er en klassisk og populær friteret gærdejsbolle fyldt med marmelade og ofte drysset med flormelis eller sukker på toppen.

Den danske version er identisk med den tyske og fyldes typisk med hindbær- eller abrikosmarmelade, men kan også indeholde f.eks Nutella.

Har du nogensinde spist en Berliner Pfannkuchen, uden at slikke dig om munden?

Ingredienser

Berliner Pfannkuchen

(12-15 stk)

300 g hvedemel

50 g smør eller margarine

25 g gær

1 dl mælk

2 spsk sukker

½ tsk salt

1 æg

palmin eller smagsneutral olie til kogning

hindbær- eller jordbærmarmelade

sukker

Sådan gør du

Smuldr smør eller margarine ud i hvedemelet.

Lun mælken til fingervarm temperatur (max 37 grader), og rør gæren ud i den lune mælk.

Mælk/gær blandingen hældes i hvedemelet.

Sukker og æg tilsættes, og dejen æltes til en blank og smidig dej.

Dejen rulles til ca. 1 cm tykkelse, og der stikkes ud med et glas eller rund udstikker.

Den udstukne dej, lægges sammen to og to om en skefuld marmelade – kanterne trykkes godt sammen.

De skal herefter hæve 20-30 minutter, gerne et lunt sted.

Palmin eller olie varmes op til ca. 170-175 grader.

Kog bollerne, 2-3 stykker ad gangen, til de er gyldne og gennembagte (2-3 minutter på hver side).

Lag kagerne dryppe af på fedtsugende papir, og vend de færdigkogte kager i sukker.

Servering

Serveres friskbagte på et hvert kaffe-/kagebord.