Fyldt hvidkål
Fyldt hvidkål
Fyldt hvidkål er en traditionel ret, hvor et helt eller halvt hvidkålshoved fyldes med en farsblanding, typisk bestående af hakket kød (gris og kalv). Kålhovedet koges eller alternativt braiseres, indtil det er mørt og smagfuldt, dertil kan det serveres med kartofler og brun sovs eller smør og rugbrød.
Retten har rødder i både danske og centraleuropæiske køkkener, hvor lignende varianter findes.
Ingredienser
Fyldt hvidkål
(6 pers.)
1 stort hvidkål
500 g hakket kalv og flæsk
1 dl hvedemel
1 æg
salt
peber
1 løg
4 dl mælk
Sådan gør du
Hakket kalv og flæsk røres med salt, æg, revet løg, hvedemel, mælk og peber – farsen skal være meget lind.
På hvidkålshovedet fjernes de yderste blade, der skæres et låg, og kålhovedet udhules så der er 2-3 cm kant.
Udhulningen fyldes op med farsen, og låget lægges på.
Det fyldte kålhoved pakkes ind i tyndt klæde eller viskestykke.
Koges i letsaltet vand i 3-4 timer.
Tages op, og udpakkes af klæde/viskestykke.
Servering
Serveres udskåret med smeltet smør eller sovser som brun sovs eller peberrodssovs, dertil rugbrød eller kartofler.