Hyldeblomstsaft
Hyldeblomstsaft
- Findes i: Sommer, Frugt, Saft & drikke
Hyldeblomstsaft, en klassisk sommerdrik, lavet af udtræk fra de velduftende blomster fra hyldetræet.
Ingredienser
Hyldeblomstsaft
30-40 hyldeblomstskærme
2 økologiske citroner
1 liter vand
1 kg sukker (rørsukker, lys farin eller stødt melis)
20 g citronsyre (alternativ vinsyre)
1 tsk natron
Sådan gør du
Rens blomsterne, ved at fjerne grove stilke, og ryst skærmene fri for insekter (undgå at skylle dem – det fjerner aromaen).
Hyldeblomstskærmene og de skivede citroner lægges lagvis i en krukke, stort sylteglas eller en gryde.
Vandet bringes i kog, og heri opløses sukker.
Sukkervandet afkøles, og citronsyren opløses heri.
Sukkervandet hældes over hyldeblomstskærmene og citronskiverne.
De trækker i lagen i 3 døgn – mens de ligger i lagen, skal der røres af og til for rigtig at få blomsteraromaen ud i vandet.
Saften sies gennem et klæde eller fin si, der til sættes natron og hældes på skoldede flasker.
Opbevare i køleskab eller frys i portioner – evt. som isterninger, så saften kan nydes senere på året.
Servering
Hyldeblomstsaften nydes tyndet op med koldt vand (i forholdet 4-5 dele vand til 1 del saft), en skive citron og isterninger.
Kan også bruges med danskvand, i cocktails, desserter, eller som marinade til f.eks. kylling og fisk.