Kransekage
Kransekage
Kransekage er en klassisk dansk festkage lavet af marcipan, æggehvider og sukker. Den er kendt for sin karakteristiske form, enten som stabler af ringe bygget op til et tårn eller som stænger og små stykker, og for sin seje, let sprøde konsistens.
Det der kendetegner et godt stykke kransekage er: marcipanmassen, som giver en intens mandelsmag og en sej midte, den gylden, let sprød overflade, mens den forbliver blød indeni og den hvid glasur i zigzag-mønster og ofte med små flag eller pynt ved festlige lejligheder.
Der findes næppe en kage, der i Danmark er så tæt forbundet med fest og fejring som kransekage. Uanset om det er nytår, bryllup, konfirmation eller en rund fødselsdag, står kransekagen ofte som kronen på værket – smukt pyntet, højtidelig og fyldt med tradition.
Det er ikke bare en kage – det er fest, højtid og fuld af symbolik, og for mange er den uløseligt forbundet med glæde, forventning og store øjeblikke i livet.
Ingredienser
Kransekage
500 g marcipan
175 g flormelis
100 g æggehvide ( brug pasteuriseret eller hviden fra ca 3-4 æg)
Glasur
100 g flormelis
20 g æggehvide pasteuriseret
Sådan gør du
Tag marcipanen ud lidt før anvendelse, så den er stuetempereret.
Marcipanen kommes i en skål, og æltes sammen med flormelis og æggehvide, til en ensartet og let klistret kransekagedej.
Kom lidt vand på fingrene, så er de nemmere at forme.
Kransekagestykker
Form stykker af ca. 8 x 3 cm, og stykkerne klemmes som “tagrygge”
Bagetid ca. 8-10 min. ved 200 grader.
Kransekagetårn
Lidt flormelis kommes på bordet og massen trilles til stænger eller ringe.
Dejen trilles i stænger, der skæres i stykker på 8 cm – 12 cm – 16 cm – 20 cm – 24cm – 28 cm – 32 cm – 36 cm
Stykkerne klemmes som tagrygge og formes til kranse på pladen – små kranse kan bages inden i større kranse.
Bagetid ca. 8-10 min. ved 200 grader.
Kransene afkøles, sprøjtes med glasur og stables oven på hinanden.
Pas på! Hold øje med dem hele tiden, da de meget nemt kan få for meget.
Glasur
Flormelis og æggehvider røres sammen til en glasuren røres sammen, den skal være så tyk at man kan skrive med den.
Glasuren fyldes i et papirkræmmerhus med et lille hul og sprøjtes på kransekagen.
Stivner på 1 – 2 timer i stuetemperatur.
Tips: Kan fryses når glasuren er tør eller uden glasur – holdbarhed op til 3 måneder
Servering
Serveres både til festlige anledninger med et glas champagne eller dessertvin, eller til en god kop kaffe.