Løwtens pandekager

Løwtens pandekager

Løwtens pandekager eller Ærøpandekager, er små tykke gærpandekager der tilberedes i svinefedt, og serveres nybagte med stikkelsbærkompot, brombærsyltetøj eller æblemos – det er smagen af Ærø. Den lille pandekage er særegen for Ærø, men har tildigere haft varianter rundt i landet, der er gået helt i glemslen.

Tidligere blev de også bagt med flæske- eller æblestykker og blev spist som en hovedret med sirup.

Ingredienser

Løwtens pandekager

 

250 g hvedemel

3 æg

2 dl mælk

50 g gær

1 tsk sukker

½ tsk salt

kardemomme

svinefedt (kan erstates med palmin eller smagsneutral olie)

 

Sådan gør du

Start med at slille æggene i blomme og hvide.

Hvedemelet røres sammen med  æggeblommer og 1½ dl lunken mælk.

Gær, sukker, salt og kardemomme hældes i den sidste ½ dl mælk, hvor det opløses.

Blandingen med gær, hældes i melblandingen, og røres sammen.

Dejen stilles til hævning i en time.

Æggehviderne piskes stive, og vendes i dejen.

Pandekagerne sættes på en pande med en ske, 3 af gangen, hvor de skal stege/bage i rigeligt svinefedt(alternativer kan anvendes) – de skal være lidt aflange ca. 10 cm, 7 cm brede og 1-1½ cm høje.

Når overfladen er fyldt med bobler, vendes pandekagerne og steges/bage på den anden side til de er gyldne og sprøde.

Pandekagerne lægges på fedtsugende papir når de er bagt.

Servering

Serveres med stikkelsbærkompot, brombærsyltetøj, æblemos, sirup, eller flormelis.