Øllebrød

Øllebrød

Øllebrød, så er mormor på spil igen, endnu en klassisk mormorret – eller faktisk, er det fra længe før hendes tid. Munkene dyppede allerede i middelalderen deres brød i øl, som den første forløber til det vi kender.

Det er en lind grødret, lavet af rugbrød, der koges sammen med øl og vand, ofte sødet med sukker og serveret med mælk eller fløde. Det er en traditionel grød, som tidligere var en almindelig morgenmad i Danmark, især blandt børn og landarbejdere – så faktisk er grøden en ret til tidens tand, hvor den står på minimering af madspild.

Ingredienser

Øllebrød

(4 pers)

350 g rugbrød (helst uden kerner)

3/4 l vand

1 flaske hvidtøl

2-3 spsk brun farin

 

Sådan gør du

Rugbrødet brækkes eller skæres i mindre stykker og vand hældes over.

Lad blandingen trække i et par timer (evt. natten over).

Brødet kan pureres med stavblender eller gennem en sigte.

Tilsæt hvidtøllen og kog brød-/blandingen over svag varme.

Smages til med den brune farin.

Anretning

Serveres med mælk eller flødeskum – evt. kan den serveres med en æggesnaps