Oksehalesuppe
Oksehalesuppe
Oksehalesuppe er en klassisk og velsmagende suppe, der er lavet ved at simre oksehaler i længere tid, så kødet bliver mørt og suppen fyldt med smag. Suppen indeholder ofte også forskellige grøntsager som gulerødder, selleri, persillerod og porrer, samt krydderier som laurbærblade, timian og peberkorn – en fyldig og smagfuld suppe med en stor smag, der kan serveres som en forret eller hovedret.
Oksehalesuppe kan også laves med forskellige variationer, såsom at tilsætte kartofler eller tomater for ekstra smag. Suppen er ideel til kolde vinterdage, da den både er nærende og varmende.
Ingredienser
Oksehalesuppe
(4 pers.)
2 stk oksehaler
50 g smør eller margarine
2 gulerødder
½ knoldselleri
1-2 porrer
1 persillerod
1 dl tomatpuré
2 stk. salt pr. liter vand
et par timiankviste
5-6 peberkorn
2 laurbærblade
evt. 3 spsk. madeira/tør sherry
kulør
fine ærter
gulerødder
Sådan gør du
Oksehalerne skæres over i leddene, skylles og tørres.
Halerne brunes i en gryde i smør eller margarine og tages op.
Grøntsagerne renses, findeles og svitses gyldne i stegefedtet.
Tomatpuré kommes ved de svitsede grøntsager.
Oksehalerne kommes tilbage i gryden sammen med krydderierne.
Vand hældes ved, så halerne er dækket, tilsæt salt.
Lad suppen småkoge under låg til halerne er møre, ca. 2½ time.
Oksehaler tages op, og stilles til afkøling (de er nemmere at pille når de er afkølet)
Suppen sies.
Gulerødder i tern tilsættes, og simrer med 10 minutter.
Halestykker eller afpillet halekød og de fine ærter tilsættes suppen.
Suppen smages til med madeira/sherry.
Kan farves med lidt kulør hvis den er lidt bleg.
Servering
I suppetallerken, ½ kogt æg, lidt hakket persille og med kuvertbrød eller flutes.