Snobrød
Snobrød
Snobrød hører til ved lejrbålet, og er en simpel dej, der laves på hvedemel, vand, salt og eventuelt gær. Dejen formes til en lang, tynd pølse, der rulles omkring en pind og bages over et åbent bål eller grill, indtil den bliver gylden og sprød udenpå, mens den forbliver blød indeni.
Snobrød bringer folk sammen om bålet, de helt rigtige snobrødspinde skal findes, og folks tålmodighed bliver udstillet ved bagningen, om de bliver branket eller ubagte!
Ingredienser
Snobrød
500 g hvedemel
10 g gær
3 dl vand eller mælk
2 spsk olie
1 tsk salt
Sådan gør du
Gæren udrøres i lun mælk eller vand(max 37 grader)
Hvedemel, gær, olie og salt i en skål og rør det hele sammen, og hold lidt af melet tilbage.
Ælt dejen til den er glat og smidig – er dejen klistret tilsættes mere mel.
Dejen stilles til at hæve i 30-45 minutter.
Dej deles i 4 – 6 boller, der rulles til pølser, til at sno omkring den udvalgte pind.
Varianter:
– ælt 150 g revet ost ind dejen
– kom krydderier i dejen (oregano, timian, hvidløg, kardemomme eller kanel)
Servering
Spis det rundt om bålet, med smør, sennep, ketchup, syltetøj eller marmelade – kan serveres med en grillet pølse.