Spegepølse med sky og rå løg

Spegepølse med sky og rå løg

Spegepølse med sky og rå løg er en af de helt store klassikere i dansk madkultur. Når den fede pølse kombineres med rå løgringe og sky, får man et stykke, der er både enkelt, kraftfuldt og fyldt med tradition. Det er smørrebrød, som stadig står stærkt til hverdagsfrokosten og på klassiske frokostborde.

Spegepølsen har en helt særlig plads i vores madkultur. Oprindeligt blev pølsen udviklet som en måde at konservere kød på i en tid, hvor man ikke havde kølefaciliteter. Kød blev hakket, tilsat salt, krydderier og fedt, stoppet i tarme og derefter tørret eller røget. På den måde kunne pølsen holde sig i månedsvis – en vigtig egenskab, især om vinteren. I gamle dage blev spegepølse betragtet som luksus, der ikke kom på bordet hver dag, men ved særlige lejligheder.

Et af de mest enkle stykker smørrebrød, viser det tydeligt, hvorfor de klassiske kombinationer holder år efter år. Et stykke smørrebrød, der aldrig mister sin plads på frokostbordet – og står godt sammen med en kold øl og mild snaps der fuldender oplevelsen.

Ingredienser

Spegepølse med sky og rå løg

 

rugbrød

krydderfedt eller smør

3-4 skiver god spegepølse (f.eks. en krosalami)

sky

løg

salat

peberfrugt (kan udelades)

bredbladet persille

 

Sådan gør du

Rugbrødet smørres med krydderfedt eller smør, og pyntes med et salatblad.

Skiver af spegepølsen lægges på – er det store skiver “foldes” de på midten.

Pynt med løgringe og peberfrugt i tynde strimler.

Tern eller skiver af sky anrettes ovenpå.

Pynt med bredbladet persille.

Servering

Serveres med en en kold øl og en snaps ved siden af.