Hedeviger

Hedeviger

Hedeviger er svaret på gammeldags sønderjyske fastelavnsbolle, en gærdej med sukat og rosiner, der er rulles og foldes med smør som en wienerdej. Hedevigeren blev bagt som optakt til fasten. Det var sidste chance for at spise sig godt mæt, før hverdagen igen blev mere nøjsom. Derfor er det ikke en dessert i moderne forstand, men snarere en solid gærbolle, der kunne holde sulten fra døren.

Hvor mange fastelavnsboller i dag handler om nydelse og pynt, handler hedevigeren om funktion og tradition. Den er skabt til kaffebordet, til arbejdet på gården og til at dele med familien. Smagen er mild, smøragtig og genkendelig – og netop derfor holder mange sønderjyder stadig fast i den. Den lever mest videre i hjem, hos enkelte bagere og i lokale opskriftsamlinger. Men interessen for gamle egnsretter er stigende, og hedevigeren fortjener sin plads blandt de danske fastelavnstraditioner.

Måske er det netop i kontrasten til nutidens overdådige fastelavnsboller, at hedevigeren igen får sin berettigelse – som en påmindelse om, at det enkle ofte er det mest holdbare.

Ingredienser

Hedeviger

(ca. 20-25 boller)

500 g hvedemel

3 æg

75 g gær

100 g sukker

1 knsp kardemomme (kan undlades)

1 ½ dl kold mælk

200 g sukat

200 g rosiner

500 g kold smør eller margarine

Sådan gør du

Pisk æg, gær, sukker og eventuelt kardemomme sammen i en skål.

Tilsæt den kolde mælk, sukat, rosiner og mel, og ælt dejen, til den er glat og smidig.

Rul dejen ud på et let melet bord.

Skær margarine/smørret i helt tynde skiver, og fordel dem på den ene halvdel af dejen – fold den anden halvdel over, og rul dejen ud til en aflang plade.

Fold nu dejen i tre lag og rul den ud igen. Gentag denne proces i alt 3 gange – rul hver gang i modsat retning for at skabe lag.

Form dejen til en lang pølse, og lad den hæve til dobbelt størrelse, cirka 1 time.

Del dejen i omkring 30 stykker, form dem til boller, og læg dem på bageplader. (alternativt kan de stikkes ud med et glas, eller skæres i trekantede kiler)

Tryk dem flade med hånden til de er ca. en fingertykkelse, og lad dem efterhæve 15-20 min.

Bag bollerne ved 200 grader (almindelig ovn) i ca. 10 minutter, til de er let gyldne.

Servering

Skal spises mens de er nybagte og lune – dagen efter kan se flækkes og ristes, eller spises med varm mælk.