Grydestegt kylling
Grydestegt kylling
Grydestegt kylling er en klassisk dansk ret. Retten består af en hel kylling, der brunes og derefter simrer i en gryde med smør og væde, hvilket giver et saftigt og smagfuldt resultat.
En gang var kylling, en forårs- eller sommerspise, hvor hvor høns normalt udklækkede deres æg. Nu er det blevet hverdagsmad med kylling, nu hvor supermarkeder og industriel produktion forsyner os med kylling, ofte af tvivlsom kvalitet, året rundt.
Grydestegt kylling er en ægte dansk klassiker, der bringer minder om mormormad og hyggelige middage.
Ingredienser
Grydestegt kylling
(4 pers.)
1 kylling
persille
50 gram smør eller margarine
2 dl vand
1 tsk salt
Sovs
2 dl sky
2 dl fløde eller mælk
1 spsk mel
salt
kulør
Sådan gør du
Kyllingen skylles og ses efter for rester af indvolde.
Aftør kyllingen og fyld den med persille.
Smør eller margarine smeltes i en gryde og kyllingen brunes godt på alle sider.
Tilsæt salt og vand. Lad kyllingen småsimre i ca. 45 min. eller indtil der kommer klar væske ud når der prikkes med gaffel.
Skyen fra kyllingen sies, og der spædes op med fløde eller kartoffelvand.
Sovsen jævnes af med meljævning (meljævning laves i forholdet 2 dele vand til en del mel, der røres eller rystes til der ikke er klumper – brug 2-3 spsk kold vand til 1-1½ spsk hvedemel) der piskes i og sovsen koges igennem ca. 5 minutter.
Sovsen tilsættes kulør og smages til med salt og peber.
Sovsen blev kaldt for skilt sovs, grundet et højt fedtindhold, der kan skille ud.
Servering
Grydestegt kylling serveres med kogte kartofler, den skilte sovs, rabarberkompot, agurkesalat og grøn salat med mormordressing.