Astakage
Astakage
Astakage er en ægte dansk klassiker, der vækker minder om bedstemors køkken, duften af krydderier og varm kage til eftermiddagskaffen. Det er en mørk, saftig formkage fyldt med smag – ofte bagt med tørret frugt, krydderier, som nellike, kanel og kardemomme, og et strejf af sirup eller brun farin.
Der findes ikke en officiel opskrift på astakage, da den har eksisteret som en husmoderklassiker med små variationer fra egn til egn og fra køkken til køkken, en kage husmoderen lynhurtigt kunne røre sammen, ved gæstebud. Mange opskrifter er nedskrevet i gamle håndskrevne kogebøger eller bagehæfter og bruges stadig i dag til f.eks kaffebord, jul eller påske.
Astakage er nært beslægtet med kager som, sandkage og ølkage.
Ingredienser
Astakage
325 g hvedemel
200 g smør eller margarine
250 g brun farin (evt. muscovadosukker – det har mere intens smag)
2 æg
1½ dl mælk
100 g rosiner (korender kan også bruges)
100 g sukat
1 tsk stødte nelliker
1 tsk kanel
½ tsk kardemomme
1 tsk natron
revet skal af 1 citron.
Sådan gør du
Rør smør eller margarine og brun farin godt sammen, indtil det er luftigt.
Tilsæt æggene ét ad gangen, og rør godt mellem hvert.
Lun mælken, og tilsæt natron, og rør det i dejen.
Bland krydderier, rosiner og sukat med hvedemel, og vend det hele i dejen.
Rør i dejen til den er ensartet.
Hæld dejen i en smurt og melet springform (randform kan også bruges)
Bag kagen i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 1 time.
Lad kagen køle lidt af, før den forsigtigt løsnes fra formen.
Kagen stilles til yderligere afkøling på en bagerist.
Servering
Drys kagen med flormelis før servering.