Bornholmsk sennep
Bornholmsk sennep
- Findes i: Tilbehør, Egnsretter, Egnsretter Bornholm
Bornholmsk sennep er en specialitet fra Bornholm, kendt for sin skarpe, fyldige og kornede smag. Den kendetegnes ved grov og kornet (man kan se og mærke sennepskornene), kraftig og skarp, men med en afrundet smag, ofte let sødet og endeligt lavet t på sennepsfrø, der selvfølgelig er dyrket lokalt. En sennep med en robusthed og tekstur, der gør den meget velegnet til sild, pølser, kødretter og klassiske danske frokostretter – den færdige bornholmske sennep minder ofte om en sød og stærk fiskesennep – kraftig, rund og fyldig.
Når man lavede sennep på Bornholm, skulle male eller “runke” sennepskornene, og til dette brugte man et såkaldt runkefad. Det var et fad af træ eller ler med en tung jernkugle i. Kuglen blev trillet rundt i fadet, så sennepskornene blev knust og forvandlet til en pasta. Enhver husmor havde sin egen opskrift, der var en velbevaret hemmelighed der blev værnet om, så smagen varierede fra hjem til hjem.
Bornholmsk sennep er mere end bare et tilbehør – det er en del af Bornholms kulinariske kulturarv. Den kombinerer sødme, styrke og tradition på en måde, der gør den uundværlig for enhver madentusiast, der elsker at udforske lokale smage.
Ingredienser
Bornholmsk sennep
3 spsk gule sennepsfrø
3 spsk sorte sennepsfrø
6 spsk vand
6 spsk eddike
4 – 5 spsk honning
½ – 1 tsk salt
Sådan gør du
Knus sennepskornene grundigt med en morter – nok de færreste der har et runkefad og jernkugle.
Tilsæt vand lidt ad gangen, mens kornene arbejdes til en tyk, jævn pasta.
Når den ønsket konsistensen er passende, røres eddiken i, og der smages til med honning og salt.
Opskriften er kun en grundversion – justér forholdet mellem gule og sorte sennepsfrø, brug brun farin eller sukker i stedet for honning, eller skal det være ekstra delikat, erstat noget af vandet med en portvin, tilsæt evt. julekrydderier for brug ved juletide.
Servering
Serveres til smørrebrød, kogt kød og pølse, til krakket sild, brug den i dressinger, til glaseringer.