Fiskesennep
Fiskesennep
- Findes i: Tilbehør
Fiskesennep er en grov sennep, der ofte anvendes til at tilberede eller servere til fiskeretter. Den kan varieres, men en klassisk fiskesennep er lavet med sennep, sukker, eddike og eventuelle krydderier som for eksempel dild eller karse. Den bruges ofte som tilbehør til retter som kogt fisk, fx torsk eller sild, og giver en frisk og syrlig smag, der komplimenterer fiskens naturlige smag. Ofte er det den fortrukne sennep, når der skal laves en sennepssovs.
Ingredienser
Fiskesennep
25 g brune sennepsfrø
25 g gule sennepsfrø
2-3 spsk eddike
½ tsk. salt
vand
atamon
Sådan gør du
Sennepsfrøene kværnes/knuses groft i en morter (den moderne husholdning har nok en kaffekværn eller miniblender) – men vigtigt at sennepsfrøene forbliver grove.
De kværnet/knuste sennepsfrø hældes i skål, og der tilsættes vand.
Blandingen trækker tildækket natten over.
Vandet sigtes fra, og den grofthakkede sennepsmel røres sammen med eddike og salt.
Konsistensen skal være lind, så tilsæt evt. ekstra eddike, ganske forsigtigt meget lidt ad gangen, til den ønsket konsistens.
Den færdige fiskesennep, hældes på glas der er skoldet og skyllet med atamon – opbevares efterfølgende i køleskab.
Bør trække minimum et døgn før anvendelse.
Servering
Serveres som tilbehør til flæsk og pølse, når den står på gule ærter, brunkål eller gammeldags varm kartoffelsalat.
Endvidere er det den vigtigste ingrediens i sennepssovs, som smagsgiveren.