Brunkålssuppe
Brunkålssuppe
Brunkålssuppe er en lækker og varmende suppe, kogt på flæsk – og med sødmen fra karamelliseret kål, løg/porrer og krydderier, giver det suppen den fine smag.
Det gode måltid kan rundes af med en omgang pandekager.
Ingredienser
Brunkålssuppe
(4 pers.)
400 g fersk eller letsaltet flæsk
1 lille hvidkålshoved
2 løg eller porrer
1½ liter vand eller bouillon
2 spsk smør eller margarine
2 tsk sukker
1 laurbærblad
8 peberkorn
salt (afhængigt af flæsket)
peber
1-2 spsk eddike (til tilsmagning – kan udelades)
Sådan gør du
Læg kødet i suppegryden, hæld vand eller bouillon ved og lad det koge op.
Skum og kom laurbærblad og peberkorn ved, og lad kødet småkoge under låg ca. 30 minutter.
Skær kålen i fine strimler og snit løgene fint.
Smelt smør/margarine i en gryde(med plads til de snittet løg og kål) og tilsæt sukkeret lad det smelte og karamellisere let.
Brun grøntsager, og steg det ved middel varme, indtil det bliver let brunt og karamelliseret (ca. 10-15 minutter) – kom det i gryden til kødet.
Kog på suppen indtil kødet er mørt, ca. 1 time.
Tag kødet op af suppen og skær det i skiver.
Læg flæskeskiverne tilbage i suppen.
Smag til med salt, peber og eddike.
Servering
Serveres med rugbrød, sennep og et glas koldt øl.