Farserede porrer

Farserede porrer

Farserede porrer er en klassisk dansk ret, hvor porrer fyldes med en fars, typisk lavet af hakket kalv og flæsk eller svinekød. Retten minder om farserede grøntsager, hvor grøntsager fyldes med en smagfuld blanding af kød, krydderier og eventuelt æg eller rasp for at give konsistens.

Retten har en blød og saftig konsistens, hvor porrens milde sødme komplementerer den krydrede fars. Den er en nostalgisk ret, som tidligere var populær i det danske køkken, for nogle generationer siden.

Ingredienser

Farserede porrer

(4 pers.)

2-3 porrer

500 gram hakket kalv og flæsk

1 æg

1 løg

2-3 spsk. hvedemel

2-3 spsk vand

1 dl. rasp

salt

peber

margarine eller smør

Kogning af porrer

vand

salt

Sådan gør du

Rør det hakkede kød med melet, salt, peber, revet løg, æg og vand til en smidig, ikke for løs, fars.

Farsen skal herefter hvile køligt ca. 15 min.

Rens porrerne, og skær dem i stykker på ca. 6 centimeter(skal bruge 8 styks). Koges herefter 3-5 minutter i letsaltet vand.

Lad porrerne dryppe af i et dørslag.

Del farsen i 8 lige store kugler, med hænderne flades farsen ud i en aflang form. Midt på farsen lægges et stykke porre, hvorefter farsen rulles/trykkes om porren til det er helt lukket.

Rul den farserede porre i rasp.

Brun margarine eller smør af på en pande, og steg til de er gyldne og sprøde på alle sider

Servering

Serveres med kogte kartofler, hvid sovs, dampet grøntsager og evt. en grøn salat med mormordressing.