Gode råd (Goed raj)

Gode råd (Goed raj)

Gode råd eller goed raj, så bliver det ikke mere sønderjysk, en rigtig sønderjysk egnsret – en vaffellignende småkage, man hurtigt kunne røre sammen og bage til når der kom gæster, bestående helt simpelt af smør/margarine, æg og mel. Oftest serveret ved juletid, og ellers en fast deltager på det berømte sønderjyske kaffebord med syv bløde og syv hårde kager.

Det lidt særegne for kagerne, er at de bages i et specielt bagejern, nærmest et vaffeljern, med et sirligt indgraveret mønster. Disse jern går ofte i arv fra mor eller svigermor til datter/svigerdatter. Det er fortsat muligt at købe disse jern, end dog i mere moderne varianter, hos lokale isenkræmmere i det sønderjyske.

Lignende småkager i forskellige varianter findes rundt i landet.

Ingredienser

Gode råd (Goed raj)

 

500 g mel

250 g smør eller margarine

3 tsk kardemomme

250 g sukker

3 æg

svinefedt til bagning

Sådan gør du

Sukker og margarine røres sammen til en blød masse.

Tilsættes æg og kardemomme.

Melet røres i lidt ad gangen, indtil dejen har konsistens lidt tykkere end en vaffeldej.

Kagerne sættes på det særlige “jern” med en ske (alternativ kan bruges et almindeligt vaffeljern eller på en pande).

De bages ca. 2 min. på hver side, og når de er fine gyldne er de færdige.

Afkøles på en rist.

Jernet smøres hver gang med svinefedt – sørg for at det er godt gennemvarmet.

Hvis de ikke alle spises, kan de opbevares i en lufttæt kagedåse.