Janssons fristelse
Janssons fristelse
- Findes i: Udenlandsk, Kartofler, Sverige
Janssons fristelse en af de svenske klassikere, der består af kartofler, løg, ansjoser, fløde og rasp. Janssons fristelse laves som en gratin, hvor strimlet/revet kartofler og løg lægges i lag med ansjoser, overhældes med fløde og drysses med rasp, før den bages i ovnen.
Retten er særligt populær til svenske højtider som jul, påske og midsommer, men kan også spises som tilbehør til kød eller alene som en mættende hovedret. Den har en cremet, salt og let sødlig smag fra de krydrede ansjoser.
Ingredienser
Janssons fristelse
(4 pers.)
2 løg
800-1000 g kartofler
2-3 spsk smør eller margarine
20 ansjosfileter i saltlage
3 dl fløde eller mælk
peber
rasp
Sådan gør du
Skræl løg og kartofler.
Kartofler skæres i fine strimler eller rives.
Løgene hakkes fint.
Steg løgene i et par minutter, indtil de bliver klare.
Smør et ovnfast fad med lidt smør eller margarine.
Kom skiftevis kartofler, løg og ansjoser i det ovnfaste fad – start og slut med kartoflerne.
Hæld lidt lage fra ansjoserne, peber i fløde/mælken, og bland det rundt.
Hæld fløde-/mælkeblandingen over kartofler, løg og ansjoser i det ovnfaste fad.
Drys med rasp og fordel resten af smør eller margarine over.
Bages i ovnen i ca. 45 minutter ved 225 grader.
Når kartoflerne er møre og toppen blevet brunfarvet er retten klar.
Servering
Serveres med brød eller knækbrød, smør og ost.