Kærnemælkshorn
Kærnemælkshorn
Kærnemælkshorn er klassisk bagværk, som er en mellemting mellem kage og brød, nok at betragte som det danske svar på en croissant. Kærnemælkshorn kan laves helt “plain” og kendt for sin sprøde dej, eller laves med fyld, ofte bestående af marcipan, remonce eller syltetøj.
Kærnemælkshorn er oplagte til kaffebordet, hyggestunder eller picnickurven.
Ingredienser
Kærnemælkshorn
450 g mel
3 tsk bagepulver
100 g smør eller margarine
3 dl kærnemælk (prøv at finde gammeldags kærnemælk – læs mere her hvorfor “Er det kærnemælk?’)
Pynt:
glasur
Sådan gør du
Bland mel og bagepulver i en skål
Skær smørret i små tern, og smuldr det i melblandingen.
Tilsæt kærnemælken og saml dejen uden at ælte for meget.
Pakkes ind i plastfilm, og lad dej hvile 30 minutter i køleskab.
Del dejen i 4 stykker og rul hver del ud til en cirkel med en diameter på 20 cm.
Del cirklen i 6 trekanter og rul trekanterne fra den brede ende til horn.
Bag straks hornene ved 225 grader i ca. 10 min.
Der er flere variationer af hornene:
Med ½ tsk salt i dejen serveres hornene med smør.
Med frugtmos/marmelade(æblemos eller hindbærmarmelade er gode valg) pyntes hornene af med glasur.
Med remonce af marcipan, smør og sukker pyntes hornene af med hakkede mandler eller perlesukker.
Kan fryses ned.
Servering
På kaffebordet eller som madpakkesnack