Kammerjunkere

Kammerjunkere

Kammerjunkere er små, sprøde småkager, eller mere som en sød tvebakke – og faktisk er de af dansk oprindelse, og navnet stammer fra adlen, hvor en kammerjunker var mindre fin, end en kammerherre – lidt som med kammerjunkere der er mindre og uanseelige end andre småkager, og lever kun på at bibringe noget til de serveringer hvor den optræder.

Serveres ofte til alle former for koldskåler eller frugtsupper.

 

Ingredienser

Kammerjunkere

(ca. 100 stk)

250 g mel

1 tsk bagepulver

125 g smør

50 g sukker

revet skal af ½ usprøjtet citron

½ æg

½ dl mælk

Sådan gør du

Mel og bagepulver blandes og smør smuldres i.

Sukker og  den revne citronskal tilsættes, derefter mælk og æg.

Dejen æltes godt sammen og trilles i stænger.

Skær stængerne ud i stykker til kammerjunkerne,  tril dem herefter til kugler.

De bages ved 200 grader i 7 min.

De bagte varme kager skæres eller flækkes midt igennem,  og sættes på bagepladen.

De skal ristes yderligere ved 150 grader i 20 min.

Servering

Er uundværlige som tilbehør til kærnemælkskoldskål eller hyldebærsuppe.