Kødrand
Kødrand
Kødrand er en klassisk ret, rigtig mormormad, hvor en farsblanding (typisk af hakket kød som kalv, svin eller oksekød) blandes med ingredienser som æg, mælk, rasp og krydderier. Farsen formes og bages i en randform, hvilket giver retten dens karakteristiske runde form med et hul i midten.
Kødranden serveres ofte med dampede grøntsager, kartofler og brun sovs eller en hvid opbagt sauce. Den var især populær i dansk husmandskost og festmåltider i midten af det 20. århundrede – og blev udødeliggjort i forbindelse med tv-serien “Matador”, hvor lærer Andersen bestemt ikke var fan af kogt kød, og dermed kødrand.
Ingredienser
Kødrand
(4 pers.)
500 g hakket svinekød
1 løg
1 dl mel
2 tsk salt
peber
2 æg
½ liter væske – mælk, vand eller suppe/bouillon
smør eller margarine
Sådan gør du
Det hakkede kød røres grundigt sammen med salt, og lad det evt. hvile i 5 minutter – det røres “sejt”, hvilket gøres for at farsen er bedre til at binde væske, og man ender op med en mere saftig og lækker servering.
Tilsæt herefter finthakket eller revet løg og æg, hvorefter rør i farsen, inden der tilsættes mel og peber og røres godt igennem.
Mælken røres så i lidt efter lidt til den ønskede konsistens, der skal være “lind” – helst mere lind end en frikadellefars.
Farsen skal nu hvile ca. 20-30 minutter i køleskab, hvor den sætter sig yderligere.
En randform pensles med smeltes smør eller margarine, og farsen fordeles i formen – formen bankes let mod køkkenbordet, så farsen sætter sig.
Kødrand kan tilberedes både i gryde/pande og ovn.
Randformen stilles i vand på en stegepande/gryde og dækkes med et låg eller folie.
Koges i ca. 25-30 minutter
eller
Fyld vand i en bradepande og sæt randformen i ovnen – vandet skal stå halvt op ad formen.
Koges ved 175 grader i 45-60 minutter.
Løs kødranden i kanten og vendes ud på et fad efter tilberedning.
Servering
Serveres med stuvede bønner og kartofler, stuvet hvidkål eller kogte grøntsager og smørsovs.