Mazarinkage med kartofler
Mazarinkage med kartofler
Mazarinkage med kartofler er en lidt anderledes version af den klassiske mazarinkage, hvor kartofler bruges som en ingrediens i dejen. Kartoflerne fungerer som en fugtgivende ingrediens, der gør kagen mere svampet og langtidsholdbar, og serveres ofte med chokoladeglasur på toppen, præcis som en almindelig mazarinkage.
Kartoflerne gør det ud for det noget dyrere marcipan, og er en fuldgod erstatning, når økonomien er stram, hvilket tidligere tiders husmødre har haft tæt inde på livet – men alligevel, har de frembragt yderst velsmagende måltider.
Ingredienser
Mazarinkage med kartofler
100 g smør eller margarine
200 g sukker
150 hvedemel
3 æggeblommer
3 æggehvider
150 g kogte kartofler
1 tsk bagepulver
2 tsk mandelessens
Glasur
150 g flormelis
1 spsk kakao
½ dl kogende vand
Sådan gør du
Smør eller margarine tages ud af køleskabet, så det kan blive blødt inden brug.
Kartoflerne moses eller puréres.
Tænd ovnen på 175 grader.
Æggehviderne piskes stive i en skål.
Sukker og smør eller margarine piskes grundet sammen.
Æggeblommerne tilsættes et ad gangen under omrøring, og mandelessensen tilsættes.
De mosede kartofler vendes i blandingen.
Hvedemel og bagepulver sigtes i dejen, og vendes til en ensartet dej.
De stiftpiskede æggehvider vendes forsigtigt i.
Den færdige dej fyldes i en smurt springform.
Bages i forvarmet ovn ved 175 grader i 45 minutter.
Servering
Når kagen er afkølet, kommes glasur på – pynt kagen af med hakkede nødder som mandler, hassel- eller pistacienødder.