Norske klejner

Norske klejner

norske klejner; norske klejner opskrift

Norske klejner er, på trods af navnet og selve teknikken, ikke det samme som almindelige, danske klejner. De er større, blødere, lavet på gærdej i stedet for hjortetaksalt, og spises ofte med citronglasur eller et drys flormelis. Da de er hævet med gær og friturestegt, minder de faktisk mest af alt om amerikanske donuts. Noget der får mange danske familier til at bage begge slags klejner hver eneste jul, den sprøde og den bløde side om side. Norske klejner hører sig julen til, og er et glædeligt gensyn, når de kommer på hylderne hos landets bagere – klejnen har eftersigende intet med Norge at gøre.

Om man foretrækker citronglasur eller almindeligt flormelis, deler traditionelt vandene, begge dele er lige accepteret, og valget er nærmest en familiesag, der går i arv fra generation til generation.

Ingredienser

Norske klejner

(10-15 stk)

3½ dl vand

50 gram gær

50 gram smør eller margarine

50 gram sukker

1 æg

10 gram salt

700 gram hvedemel

skal af 2 citroner

palmin, svinefedt eller solsikkeolie

100 g flormelis

1-2 spsk friskpresset citronsaft

 

Sådan gør du

Rør gæren ud i vandet i en skål.

Pisk smør og sukker sammen til en luftig og lys masse.

Derefter piskes æggene i, og til sidst gærblandingen.

Tilsæt citronskal, salt og halvdelen af melet.

Ælt dejen og tilsæt mel lidt efter lidt, til dejen er glat og smidig.

Lad dejen hæve cirka 30 minutter.

Herefter rulles dejen ud i en centimeters tykkelse, og skær den ud i ruder/strimler med et snit i midten – de skal være cirka 6 x 12 cm.

Klejnerne vrides som en hver anden klejne vrides.

Fedtstoffet skal varmes op til cirka 170 grader.

Klejnerne koges, til de er flotte gyldne på begge sider, hvilket tager 1-2 minutter – kog max 2-3 stk. ad gangen og vær opmærksom på deres farve.

Lad dem dryppe af på bage- eller fedtpapir.

Servering

Norske klejner pyntes af med glasur, rørt af citron og flormelis – nydes mens de er lune, friske og lækre.