Søvva er en gammel bornholmsk søbemad, omtrent svarende til det, man i dag kender som øllebrød. Navnet kommer af “at søbe”, altså at spise noget flydende med ske, ligesom det kendes fra flere andre gamle danske retter. Søvva var en hverdagsret, der udnyttede resterne af det hårde, gamle rugbrød, som ellers ikke var til at spise – kogt sammen med mælk og øl til en varm, mættende ret.

Der var flere skoler inden for, hvordan søvva’en skulle laves: nogle foretrak at bruge sur valle eller kærnemælk, hvilket fik søvva’en til at “oste” sig (skille let), mens andre satte en ære i, at den holdt sig helt jævn og ikke skilte. Havde man rester af grød stående, kunne de også komme i – men først på et sent tidspunkt, så de kun blev varmet igennem og ikke kogte videre med.