Stegte sild i eddike
Stegte sild i eddike
- Findes i: Fisk og skaldyr, Smørrebrød, Påske, Jul, Frokost, Måltider, Pålæg, Smørrebrødsseddel
Stegte sild i eddike, er en klassisk dansk frokostret, der kombinerer sprødstegte sild med en syrlig-sød eddikelage. Hele sildefileter paneres og steges sprøde på panden, hvorefter lægges de i en lage af eddike, sukker, løg og krydderier.
Det er en populær og uundværlig ret på smørrebrødsbordet, især til jul, påske og kolde frokoster, hvor de kan serveres med løg, dild, kapers, æg og rugbrød
Ingredienser
Stegte sild i eddike
(4 pers.)
4 dobbelte sildefileter
rugmel
smør eller margarine
salt
peber
Eddikelage:
½ dl vand
1 dl eddike
1 dl sukker
1 lille løg i skiver
Sådan gør du
Sildefileterne klargøres – finnerne klippes og fjern eventuelle ben.
De skylles efterfølgende, og lægges med kødsiden opad.
Indersiden af sildefileterne duppes tørt med et stykke køkkenrulle – skindsiden skal være fugtig for at rugmelet hænger ved.
De vendes herefter i rugmel, blandet med salt og peber.
Smelt smør eller margarine til er bruset af, og brun fileterne, skru derefter ned for varmen og gennemsteg sildefileterne, til de er gyldne og sprøde på begge sider.
Til lagen, koges vand, eddike, sukker og løg kortvarigt op – kan tilsættes forskellige krydderier efter smag, som f.eks sennepsfrø, laurbærblade etc.
Læg de stegte sild i en skål eller et glas med låg, hæld den varme (men ikke brandvarme) lage over.
Sæt på køl og lad dem trække mindst 24 timer, gerne 2–3 dage for mere smag.
Servering
Stegte sild i eddikelage, serveres på et stykke rugbrød, til en smørrebrødsklassiker, med smør, rødløg og dild.