Jordbærmarmelade
Jordbærmarmelade
Jordbærmarmelade er en hyldest til sommeren. Det er en klassisk frugtmarmelade lavet af jordbær og sukker, ofte tilsat citronsaft og eventuelt lidt pektin for at opnå en fast og smørbar konsistens. Den kan være rustik med hele bær og frø eller glat og ensartet, alt efter smag og anvendelse.
Der findes næppe noget mere sommerligt end duften af friskkogt jordbærmarmelade. Den smukke røde farve, den søde og let syrlige smag og den nostalgiske stemning af barndom og sommerferie – det hele gemt i et glas marmelade.
Findes der noget hyggeligere end at smøre et stykke friskbagt brød med hjemmelavet jordbærmarmelade. Det er en lille luksus i hverdagen – og et bevis på, at de bedste ting ofte er de mest enkle.
Ingredienser
Jordbærmarmelade
500 g jordbær
500 g sukker
saft fra ½ citron
1 vaniljestang
atamon (til skylning af glas)
½ tsk melatin/ geleringsmiddel (kan udelades)
Sådan gør du
Jordbærrene skylles let og nippes for grønne blade, og skær dem i mindre stykker.
Skrab vaniljekornene ud af vaniljestangen.
De rengjorte jordbær koges ved jævn varme, sammen med sukker, vanilje(både stang og korn) og citronsaft, indtil marmeladen bliver jævn og tyk.
Skyl og skold glas og låg grundigt.
Hæld den varme marmelade direkte på de rene glas, og luk straks til.
Servering
Serveres på friskbagte boller, brød, pandekager, vafler, yoghurt, skyr, kommes i lagkagen eller til ostebordet.