Wienersalat

Wienersalat

Wienersalat er en klassisk dansk pålægssalat, som typisk serveres på rugbrød eller som del af et smørrebrødsbord. Den minder om kartoffelsalat, dog indeholdende wienerpølser, hvilket er dér, navnet kommer fra – oplagt hvis der er pølser tilovers.

Wienersalat lyder eksotisk, men retten er helt dansk. Den opstod som en variation af kartoffelsalat, hvor man tilføjede pølser for at gøre den mere mættende og velegnet som pålægssalat, som f.eks. italiensk salat, hønsesalat og russisk salat – som blev populære i landets  slagterbutikker.

Ingredienser

Wienersalat

(4 pers,)

4 stk kogte wienerpølser

100 g syltede drueagurker

300 g kogte kartofler (gerne en fast kartoffel)

1 rødløg

1-2 dl mayonnaise (gerne en hjemmerørt)

1-2 dl creme fraiche

1 spsk sennep – dijon eller grov fiskesennep

salt

peber

forårsløg (kan udelades)

Sådan gør du

De kogte pølser skæres i skiver og de kogte kartofler skæres i tern.

Syltede drueagurker og rødløg hakkes fint.

Mayonnaise og creme fraiche blandes (her må man smage sig lidt frem, i forhold til hvor fed dressingen ønskes at være), og smages til med sennep, salt og peber.

Pølser, kartofler, syltede drueagurker og rødløg vendes i dressingen.

Servering

Serveres på et stykke rugbrød og pyntet med fintsnittet forårsløg eller purløg.