Bananasplit
Bananasplit
Der er noget helt uimodståeligt over en bananasplit. Den klassiske version består af en banan delt på langs, cremet is, flødeskum, varm chokoladesauce og et drys nødder har været en dessertfavorit i generationer – og med god grund!
Bananasplit i Danmark har i mange år været en elsket dessertklassiker – især i ishuse, på grillbarer og caféer siden 1950’erne og 60’erne. Den blev populær som en lidt amerikansk og luksuriøs isdessert, der kombinerede det bedste fra både banan, flødeskum, chokoladesauce og flere slags is.
Selvom den i dag kan virke lidt retro, er bananasplit stadig populær – både hos børn og voksne – og mange forbinder den med barndommens somre, farverige dessertkort og store isvafler med paraplyer og cocktailbær.
Bananasplit er både festlig og nostalgisk, og så er den let at lave, selv når dessertlysten melder sig i sidste øjeblik.
Ingredienser
Bananasplit
(4 pers.)
4 bananer
½ vaniljestang
150 g god mørk chokolade
3 dl piskefløde
1 tsk. sukker
3 dl piskefløde
100 g hasselnøddeflager
½ liter vaniljeis
1/2 liter jordbæris
Sådan gør du
Hak chokoladen fint og kom den i en tykbundet gryde sammen med fløde og vaniljekorn. Varm langsomt op, indtil det når kogepunktet.
Når chokoladen er smeltet helt, tilsættes sukkeret, og det hele røres sammen til en glat og blank chokoladesauce.
Pisk piskefløden til let flødeskum og sæt til side.
Rist hasselnøddeflagerne på en varm, tør pande, til de bliver let gyldne. Køl dem af på bagepapir.
Del bananerne på langs.
Servering
Læg de splittede bananer i dybe tallerkener eller skåle. Placer en kugle af hver slags is mellem bananstykkerne. Top med flødeskum, chokoladesauce og drys med ristede nødder.