Enebærgryden er en af de mest populære retter lanceret fra Karolines køkken, i den helt klassiske udgave serveret med en bagt kartoffelmos, fra starten af 80’erne. En virkelig tung bastant ret, der skulle fremme salget af mejeriprodukter, som smør, fløde og cremefraiche, og samtidig blev præsenteret som gæstemad – og husmoren kunne samtidig vise det “nyeste”, indenfor datidens moderne kogekunst, fra den hustandsomdelte kogebog.

I start 00’erne, gjorde jeg selv nogle erfaringer med Enebærgryden, da jeg havde en periode i forbindelse med uddannelse, hos Karolines køkken. Det var en tid, hvor der opstod en fedtforskrækkelse, hvor bl.a. datidens store tv-kok, Anne Larsen, stod og skyllede det stegte kød under den varme vandhane, og der blev tænkt på en fornyelse af rettens fede bastante profil.

I de år blev der lanceret produkter som fromage blanc og fromage frais, der var en fedtfattig kvarkost tænkt som en fedtfattig cremefraiche, der gjorde sit indtog, som vi har oplevet med skyr de senere år. Eksperimentet var at skifte de fede mejeriprodukter ud, og genopfinde retten med en fedtfattig profil – resultatet blev ikke en succes, da de nævnte produkter opførte sig uhensigtsmæssigt og smagsmæssigt ikke bidrog med noget – det er sgu i fedtet at smagen sidder!

En sjov lille anekdote vedrørende Enebærgryden, skrev journalist Stig Olesen fra Jyllands-Posten, i 1995 en artikel om hans liv med de husstandsomdelte kogebøger fra Karolines Køkken, og deres påvirkning af hans valg gjort her i livet, politisk indflydelse og samfundssyn. Om Enebærgrydens noget bastante indflydelse på en ung Stigs læring ud i kærlighedslivet, hvor orgiet af smør, piskefløde og creme fraiche, og hans noget dulgte forehavende ud i forførelse, ved at invitere yngre damer selvsikkert til Enebærgryde med bagt mos, diskussioner om datidens litteratur og lytten til Tom Jones ikke rigtigt harmonerede.