Frikassé

Frikassé

Frikassé, er en ret der hovedsageligt består af kogt skåret kød, kogte grøntsager og en hvid sovs.

Frikassé kan tilpasses årstiderne, så over forår/sommer kan det være det lette grøntsager som ærter, asparges og “unge” friske grøntsager, hvorimod henover efterår/vinter, bliver valget af grøntsager tungere og mere baseret på f.eks rodfrugter – der til kan så afstemmes kød-/fjerkræsvalget.

Ingredienser

Frikassé

(4 pers.)

1 kg kalvebryst, kalvebov, svinenakke eller bov, 1 høne, oksebryst eller -bov anvendes

750 gram forskellige grøntsager efter sæson/årstiden (f.eks. asparges, gulerødder, ærter, porrer, kålrabi, blomkål)

Sovs:

6 dl suppe

40 gram smør eller margarine

4 spsk mel

salt

peber

3 spsk hakket persille

Sådan gør du

Kødet lægges i en gryde med rigeligt vand, der bringes i kog.

Suppen koges som ved kødsuppe, og afskummes grundigt for urenheder.

Grøntsager klargøres til at komme i suppen.

De hele eller groft udskårne grøntsager, kommes i suppe, og koger med til de er tilberedte, så vurder evt. hvor længe de enkelte grøntsager skal have (undtagen ærter, der først skal i senere).

Grøntsagerne tages op efterhånden som de er møre/tilberedte.

Når kødet er mørt, tages det op og holdes varmt.

Suppen jævnes af med en smørbolle af smør eller margarine og mel.

Hvis der anvendes ærter, kommes de i her.

Sovsen smages til med salt og peber.

Det kogte kød skæres i skiver og serveres med findelte suppegrøntsager og sovs der dækker.

Servering

Serveres med et drys hakket persille og kogte kartofler.