Grisehaler er en gammeldags dansk ret, der viser, hvor lidt der gik til spilde på gården i gamle dage. Haler, tæer og andre “biprodukter” fra grisen blev kogt og syltet til en solid, mættende spise. De tilberedes stort set på samme måde som grisetæer, blot med lidt kortere kogetid, da halerne er mere magre.

Ud over at blive “syltet” som i den her opskrift, var det også en klassisk base i mormors kraftsuppe, ofte kogt sammen med stegeflæsk, kraftben og porre til en rigtig, solid suppe. De indgår også traditionelt i gule ærter med flæsk og pølser, hvor den kraftige suppe fra de kogte grisehaler danner base for hele retten. Det er med andre ord en udskæring, der historisk gav dobbelt udbytte: både kødet selv og en kraftig, smagfuld sky, man kunne bygge videre på.

Retten er en af de mere overraskende, men autentiske danske klassikere. Den senede, fedtrige hale bliver mør efter en times kogning, og den koldpresses eller flækkes og lægges i sin egen suppe, så den kan skæres i skiver og spises som en slags rustik sylte.