Honningkagehjerter
Honningkagehjerter
Honningkagehjerter starter altid med en fordej – den giver den karakteristiske smag og duft af jul, som ingen hurtig dej kan efterligne. Denne opskrift følger den gamle danske traditioner, hvor honning og mel skal hvile og fermentere, før det bliver forvandlet til de krydrede honningkagehjerter. Så det er godt at være i god tid, og er essensen af dansk jul – tålmodighed, varme og duften af krydderier i hele huset.
Honningkagehjerter bliver blødere og mere aromatiske efter et par dage., og kan holde sig i flere uger, og smagen bliver kun bedre med tiden.
De bliver typisk solgt på julemarkeder og bagere ved juletide, pyntet med chokolade og små glans-/papirbilleder i midten – et traditionelt julehjerte er populært at give til en man holder af.
Honningkagehjerter er ikke bare småkager. De er et lille stykke dansk kulturhistorie, men en sød ting fra fortiden, der stadig får os til at smile i dag.
Ingredienser
Honningkagehjerter
Fordej
250 g honning (den gule blomsterhonning)
250 g hvedemel
Honningkagedej
1 tsk potaske
2 spsk vand
1 æggeblomme
1 tsk hjortetaksalt
500 g fordej
1 tsk stødt kanel
½ tsk stødt ingefær
½ tsk stødt nellike
½ tsk stødt allehånde
Pynt
chokolade
Sådan gør du
Fordej
Kom honningen i en gryde, og varm den forsigtig op, til den bliver flydende – den må ikke koge.
Rør hvedemelet i den varme honning, og ælt til til dejen er jævn.
Hæld dejen i en skål eller bøtte, dæk den tæt til med film eller låg, og lad den hvile et køligt sted (ikke i køleskab) minimum 1 måned – gerne op til 2 måneder.
Honningkagedej
Opløs potasken i vandet, og lad den stå, til den er helt opløst.
Rør hjortetaksalt og æggeblomme sammen i en skål.
Riv eller skær den færdige fordej i mindre stykker, og kom dem i en stor røreskål.
Tilsæt krydderierne, potaskeopløsningen og æggeblandingen.
Ælt det hele sammen til en glat og ensartet dej. Brug gerne røremaskine med dejkrog, da dejen kan være lidt sej i starten.
Når dejen er samlet og smidig, pakkes den ind i film og hviler køligt natten over.
Efter hviletiden kan dejen rulles ud, og trykkes eller skæres ud til honningkagehjerter
Alternativt kan der laves små honningkager eller f.eks. honningkage i bradepande.
Bagetid afhænger af tykkelsen:
Små kager: 8–10 min. ved 180 grader
Større kager: 20–25 min. ved 180 grader
Lad kagerne køle helt af – og opbevar dem i tætsluttende dåse, så de holder sig bløde og saftige.
Servering
Pynt honningkagehjerterne af med chokolade – kagerne kan ligeledes flækkes og smøres med et lag abrikos-/appelsinmarmelade eller smørcreme.