Jordbærgrød

Jordbærgrød

Jordbærgrød er en stor klassisk sommerdessert lavet af friske jordbær(til nød kan bruges frosne), sukker og lidt vand, der koges sammen og jævnes med kartoffelmel eller majsstivelse for at få en cremet konsistens. Simpel velsmag, der serveres ofte kold med fløde eller mælk og er en nostalgisk ret i mange danske hjem.

Der findes næppe en dessert, der smager mere af dansk sommer end jordbærgrød. Den er enkel, sød, frisk – og fuld af den duft og farve, der kendetegner solmodne jordbær. Serveret med mælk, fløde eller en klat letpisket flødeskum er det ren barndomsglæde i en skål.. Den er en del af traditionen for danske frugtgrøder, som også inkluderer rabarbergrød og stikkelsbærgrød.

Jordbærgrød er en af de opskrifter, der beviser, at de bedste ting ofte er de simpleste. Den bringer sommeren ind i køkkenet, også på en grå vinterdag, hvis du bruger bær fra fryseren – køb kun jordbær, når de er i sæson – helst danske. De byder på den mest intense smag og den flotteste farve!

Ingredienser

Jordbærgrød

 

1 kg jordbær

3/4 l vand

200 g sukker

jævning (kartoffelmel 20-40 g pr liter el. maizena 25 g pr liter frugtsaft med frugtkød)

vaniljestang eller sukker (kan udelades)

Sådan gør du

Jordbærrene skylles og nippes.

Frugterne koges møre i vandet, sødes med sukker og får herefter et opkog.

Jævnes herefter.

Jævning med kartoffelmel: Kartoffelmel røres ud i lidt koldt vand til tynd jævning, og den kogende grød løftes af komfuret. Kartoffelmelsjævning hældes i grøden og piskes indtil den er klar.

Jævning med maizena: Maizena røres ud i lidt koldt vand til tynd jævning, og tilsættes den kogende grød. Maizenajævning skal koge med ca. 5 min.

Den afkølet grød hældes i skåle, drysses med et lidt sukker, for at undgå at grøden trækker skind (der kan evt. lægges husholdningsfilm på grøden overflades i stedet for sukker).

Som et alternativ kan der anvendes halvt jordbær og halvt rabarber.

Servering

Serveres kold med mælk eller fløde.