Regnbueis

Regnbueis

Regnbueis er en klassisk dansk isdessert, som består af flere forskellige istyper lagt i lag, så de danner en “regnbue” af farver og smage. Den traditionelle danske regnbueis består af tre lag: chokoladeis (brun), jordbæris (lyserød) og vaniljeis (gul eller hvid).

Det er en nostalgisk og farverig dessertfavorit fra børnefødselsdage og andre festlige anledninger – især populær i 70’erne og 80’erne, serveret med en lille dessertvaffel på siden (de fleste kender nok disse som rektangulære lidt papagtige småkager med en citronsmørcreme i midten) Når man spiser den trefarvede is, er det  forbundet med ritualer? Spiser man farverne hver for sig for at nyde renheden? Eller kører man skeen ned gennem alle tre lag for at opleve den magiske treenighed?

Ingredienser

Regnbueis

 

1,5 liter piskefløde

10 æggeblommer – pastauriseret

2 dl vand

150 g sukker

100 g mørk chokolade

1 vaniljestang (alternativt 2 tsk vaniljesukker)

200 g jordbær (både frosne og friske kan anvendes)

Sådan gør du

Vand og sukker koges sammen til en tyk sukkerlage.

Vaniljestangen flækkes, og vaniljekorn skrabes ud.

Jordbærene, hvis frosne tøes de op, blendes  til en glat puré.

Chokoladen smeltes et over vandbad.

Æggeblommerne piskes lyse og luftige, og den kogende sukkerlage hældes i under konstant piskning.

Del æggemassen i tre skåle:

I første skål røres den smeltede chokolade i.

I anden skål piskes vaniljekornene i.

I tredje vendes den blendede jordbærpuré.

Fløden piskes til en let skum, hvorefter den fordeles ligeligt i de tre skåle, og vend flødeskummet forsigtigt i hver af dem.

Hældes i  en form, f.eks. en brødform, i 3 lag – f.eks

Hæld først jordbærmassen i og frys i ca. 1 time.

Hæld derefter vaniljemassen ovenpå og frys igen 1 time.

Afslut med chokolademassen og frys mindst 4 timer, gerne natten over.

Formen dækkes til, og sættes i fryser, til isen er helt frossen.

Servering

Kan serveres med friske jordbær, chokoladespåner, chokoladesovs, flødeskum og dessertvafler.