Ribbensteg
Ribbensteg
Ribbensteg er svinekød, af bryststykket, der tillberedes, så kødet bliver mørt og saftigt, mens sværen bliver sprød og lækker. Ribbensteg er især populær i juletiden, men kan nydes året rundt.
Den vigtigste del af tilberedningen er at få sværen til at blive sprød, hvilket kræver en høj temperatur i starten af stegningen og ofte lidt ekstra opmærksomhed, som at ridse sværen korrekt og ved saltningen.
Ribbensteg serveres ofte med klassiske tilbehør som hjemmelavet rødkål, brun sovs, kartofler og måske en god portion sennep.
Ingredienser
Ribbensteg
1,5 kg ribbenssteg (ribbenssteg skæres hovedsageligt af kogestykket, men det federe stegestykke kan også bruges)
2 spsk. groft salt
evt. 2-3 laurbærblade
1/2-3/4 liter vand
5 hele nelliker
Sådan gør du
Sværen ridses helt ned til kødet med ½ cm’s mellemrum – undgå at ridse selve kødet.
Læg stegen i midten af en bradepande med sværene nedad.
Hæld kogende vand i bradepanden, så sværene er dækket.
Sæt stegen midt i 200 grader varm ovn og giv den 20-30 minutter.
Herefter tages stegen ud af ovnen og vendes om, så sværsiden vender op.
Drys groft salt over sværen, og vær omhyggelig med at få salt ned mellem sværene.
Et par laurbærblade og nelliker lægges ved eller under stegen.
Ribbenstegen lægges på en rist i bradepanden, så sværen ligger så lige som muligt – det kan justeres med sammenkrøllet stanniol, for at få sværen til at ligge helt vandret.
Stegen sættes tilbage i oven, hvor den skal stege ca. 1½ time.
Ribbensteg bliver ikke tørt, selvom det steger lidt længere end anbefalet, men det svinder mere.
Hvis sværen ikke er sprød, sættes ovntemperaturen op på 250 grader eller eventuelt grill i 5-7 minutter – hold øje med at sværen ikke bliver for mørk og brændt.
Tag stegen ud af ovnen og hæld skyen fra, og lad stegen hvile utildækket i 20 minutter.
Skyen jævnes, den kan spædes op med kartoffel-/grøntsagsvand.
Sovsen tilsættes kulør og smages til med salt og peber.
Servering
Ribbensteg serveres med sovsen, kogte kartofler og hjemmelavet rødkål – skal det være luksus, kan der desuden serveres brunede kartofler, franske kartofler(almindelige salt chip) kompotæbler med gelé, waldorfsalat.
En lille lun ret eller stykke smørebrød på frokostbordet med ribbensteg, kan også gøre det ud for en servering.