Søbekål
Søbekål
- Findes i: Grøntsager, Suppe, Kål, Grøntsagssuppe, Påske, Efterår, Vinter, Aftensmad, >40'erne
Søbekål, er et fantastisk stykke kulturhistorie på en tallerken. Det er af de ældste retter i den danske madkultur, og vigtig kost i den danske bondekultur. Retten er en tyk, jævnet kålsuppe, og er nok at betragte som forløberen for den grønlangkål, som de fleste danskere kender i dag.
Navnet kommer af, at “søbe” betyder at spise noget flydende med ske, og retten var netop tænkt som noget, man kunne dyppe det hårde, gamle rugbrød i for at bløde det op. Traditionelt blev søbekål lavet på grønkål, hvidkål eller rødkål, og jævnet med havregryn eller en smørbolle af smør og mel.
Søbekål har historisk været knyttet til skærtorsdag, hvor gammel folketro sagde, spiste man traditionelt en særlig udgave kaldet nikål, som skulle indeholde ni forskellige slags grønne blade (f.eks. grønkål, hvidkål, skvalderkål, brændenælder og fuglegræs). Traditionen sagde, at hvis man spiste denne suppe, holdt man sig sund og rask i det kommende år
Ingredienser
Søbekål
(4 pers.)
500 g grønkål, renset og finthakket
1 l svinebouillon (eller vand med en bouillonterning)
1 rødløg, finthakket
Smørbolle (jævning)
35 g hvedemel
25 g smør
salt
peber
Sådan gør du
Grønkålen renses for de grove stilke og hakkes så fint som muligt – jo finere, jo bedre bliver søbekålen.
Bouillon og det finthakkede rødløg kommes i en gryde og bringes i kog.
Den hakkede grønkål tilsættes, og retten koger ved svag varme i 15-20 minutter, til kålen er mør.
Smør og mel æltes sammen til en smørbolle.
Smørbollen røres forsigtigt i den simrende søbekål, lidt ad gangen, til suppen er jævnet og har en tyk, cremet konsistens.
Smages til med salt og peber.
Servering
Serveres traditionelt med skiver af kogt flæsk, sennep og godt rugbrød – eller som tilbehør til brunede kartofler, flæsk og medisterpølse, ligesom man kender det fra den moderne grønlangkål.