Søbekål, er et fantastisk stykke kulturhistorie på en tallerken. Det er af de ældste retter i den danske madkultur, og vigtig kost i den danske bondekultur. Retten er en tyk, jævnet kålsuppe, og er nok at betragte som forløberen for den grønlangkål, som de fleste danskere kender i dag.

Navnet kommer af, at “søbe” betyder at spise noget flydende med ske, og retten var netop tænkt som noget, man kunne dyppe det hårde, gamle rugbrød i for at bløde det op. Traditionelt blev søbekål lavet på grønkål, hvidkål eller rødkål, og jævnet med havregryn eller en smørbolle af smør og mel.

Søbekål har historisk været knyttet til skærtorsdag, hvor gammel folketro sagde, spiste man traditionelt en særlig udgave kaldet nikål, som skulle indeholde ni forskellige slags grønne blade (f.eks. grønkål, hvidkål, skvalderkål, brændenælder og fuglegræs). Traditionen sagde, at hvis man spiste denne suppe, holdt man sig sund og rask i det kommende år