Solbærsyltetøj
Solbærsyltetøj
Solbærsyltetøj er en ægte klassiker – intenst i smagen, smukt mørkelilla og med den perfekte balance mellem sødme og syre. Det passer perfekt til nybagt brød, pandekager, som fyld i kager og desserter, ost og vildtretter..
Der er noget særligt ved duften af solbær, når de koger i gryden – den dybe, sød-syrlige aroma, der straks bringer minder om solrige sensomre og nybagt brød.
Solbærsyltetøj er en af de mest elskede klassikere i det danske køkken. Enkelt, smukt og fuldt af smag – og det kræver kun få ingredienser at lave selv.
Den intense smag af mørke bær, et strejf af citron og den naturlige sødme fra sukkeret giver et syltetøj, der både føles nostalgisk og friskt. Det er sommer på glas – lige til at åbne midt i vintermørket.
Ingredienser
Solbærsyltetøj
1 kg solbær
1 dl vand
saft fra 1 usprøjtet citron
650–700 g sukker (smag til efter ønske)
atamon
Sådan gør du
Skyl solbærrene grundigt, og rib dem af stilkene.
Læg bærrene i en gryde sammen med vand og citronsaft.
Bring det langsomt i kog, og lad bærrene simre i 5–7 minutter, til de begynder at briste.
Rør sukkeret i lidt ad gangen, mens syltetøjet koger svagt.
Smag til undervejs – der kan tilsætte lidt ekstra sukker, hvis der ønskes en sødere syltetøj.
Hvis syltetøjet virker for tyndt, kan bærrene tages op med en hulske og koge saften lidt ind, før bærrene kommes tilbage i gryden (syltetøjet tykner, når det køler af – så det må gerne virke lidt flydende i gryden).
Hæld det varme syltetøj på skoldede glas, der er skyllet med Atamon.
Luk glassene tæt med det samme.
Servering
Solbærsyltetøj er oplagt på pandekager, vafler, på ostebordet eller et stykke franskbrød med birkes.