Rabarbersuppe
Rabarbersuppe
- Findes i: Grøntsager, Suppe, Dessert, Grøntsagssuppe, Frugtsuppe, Årstid, Sommer, 50'erne, 60'erne
Rabarbersuppe er en af de dejligste måder at nyde forsommerens første rabarber på, lavet ved at avet af rabarber koges med sukker og vand, ofte smagt til med vanilje, citron eller kanel.. Den er frisk, let syrlig og smukt rosa – en dessert, der både føles nostalgisk og elegant på samme tid. Den serveres typisk kold og nydes som en let dessert eller en frisk eftermiddagsret på varme dage, evt. med kammerjunkere eller tvebakker.
Ingredienser
Rabarbersuppe
(4 pers.)
750 g rabarber
¾–1 liter vand
1 stang vanilje
1 stang hel kanel (kan udelades)
175 g sukker
1 spsk kartoffelmel
Sådan gør du
Skyl og skær rabarberne i mindre stykker.
Sæt 250 g af de tyndeste stilke til side – de skal først bruges til sidst.
Kom de resterende rabarber i en gryde med vand, så det lige dækker.
Bring gryden i kog, og lad rabarberne koge møre i 10 minutter.
Si væsken fra gennem en sigte.
Hæld saften tilbage i gryden, og tilsæt en flækket vaniljestang og evt. et stykke hel kanel.
Bring det i kog, og smag til med sukker.
Snit de resterende 250 g rabarber, og kom dem i den varme saft.
Kog i 2–3 minutter, til stykkerne netop er møre – de må ikke koge ud.
Rør kartoffelmel ud i lidt koldt vand, og hæld det forsigtigt i under omrøring, mens suppen koger.
Den skal kun lige tykne let.
Tag suppen af varmen, og lad den køle helt af.
Servering
Server den kold med en klat flødeskum, en kugle vaniljeis, kammerjunkere, tvebakker eller et drys snittede mandler.