Kødboller

Kødboller

Kødboller er små, saftige kødboller laves af hakket kød (ofte kalv, svin eller oksekød), og er en klassiker som fyld til klare supper. I bund og grund er det en frikadelle fars, der formes til små boller, og koges i vand eller bouillon.

Kødboller er sammen med melboller, et uundgåeligt makkerpar(yin og yan) som fyld og konsistens til supper.

Kan købes frosne, men er noget kønsløse – så ud i køkkenet og lav dem selv, og de vinder på smag og pris.

Ingredienser

Kødboller

 

500 g hakket kød (kalv/flæsk eller svinekød)

1 lille løg (fint hakket eller revet)

1 dl hvedemel

1-2 dl væske (mælk, danskvand, boullion, fløde)

1 æg

2 tsk salt

peber

Sådan gør du

Det hakkede kød røres grundigt sammen med salt, og lad det evt. hvile i 5 minutter – det røres “sejt”, hvilket gøres for at farsen er bedre til at binde væsken.

Tilsæt herefter løg og æg, hvorefter rør i farsen, inden der tilsættes mel og peber og røres godt igennem.

Væsken røres så i lidt efter lidt til den ønskede konsistens, der skal være “lind” og “smidig” – endelig ikke tynd.

Den rørte fars skal nu hvile ca. 20-30 minutter i køleskab, hvor den sætter sig yderligere.

Kødfarsen formes til boller eller sprøjtes med bollesprøjte, og kommes i letsaltet kogende vand – når bollerne kommer op til overfladen, er de færdige.

Bollerne tages op efterhånden som de er færdige.

Anvendelse

Kommes i forloren skildpadde og supper som oksekødssuppe.