Lever Stroganoff

Lever Stroganoff

Lever Stroganoff er en variant af den mere eksklusive Bøf Struganoff, hvor det fine okseinderlår er udskiftet med lever, hvor både kalv og gris kan anvendes – en vidunderlig sammenkogt ret, serveret med kartoffelmos og lidt surt til – så bliver det sgu næsten ikke bedre. Er man lidt indmadsforskrækket, så er dette en af retterne hvor man overgiver sig!

Der kan med fordel laves til et par dage, da Lever Stroganoff er mindst ligeså god dagen efter.

 

Ingredienser

Lever Stroganoff

(4 pers.)

500 g kalvelever (alternativt svinelever)

1 spsk hvedemel

2 løg

250 g champignon

2 spsk smør, margarine eller olie

3 spsk tomatpure

2 tsk paprika (edelsuss)

3 dl bouillon

salt

peber

1/2 tsk timian

2 dl piskefløde

Sådan gør du

Leveren skæres i fine strimler (ca. en fingers tykkelse), og vendes derefter i hvedemel.

Løgene hakkes og champignonerne skæres i kvarte både.

Fedtstoffet varmes op i en gryde, og de hakkede løg og champignon svits heri til væden er fordampet.

De svitsede grøntsager tages op af gryden – brug evt. en hulske.

De skåret leverstrimler tilsættes gryden med tilbageværende fedtstof – steges til de er brunet godt af.

Løg og champignon lægges tilbage i gryden.

Tomatpure, paprika og bouillon tilsættes.

Der smages til med salt, peber og timian,  og lad lever struganoffen simrer under låg ca. 8-10 minutter.

Tilsæt piskefløden, kog et par minutter mere og smag til en sidste gang.

Servering

Lever Struganoff serveres med kartoffelmos, et drys persille, lidt surt som syltede drueagurker eller syltede rødbeder og måske en klat ribsgelé.