Sødsuppe
Sødsuppe
- Findes i: Grød / Vælling, Frugtsuppe, Vandgrød
Sødsuppe er en traditionel forrets- eller dessertsuppe, som typisk består af gryn, tørret frugt, sukker og vand – råvarer som man havde til rådighed, og var nemme at opbevare igennem vinteren.
Suppen er kendt for sin søde, fyldige smag og blev ofte serveret som en del af en større middag eller som en let dessert i gamle dage, gerne til særlige anledninger som højtider, høstfest, festligheder og sammenkomster.
Selvom sødsuppe sjældent spises i dag, har den fået en genkomst i forbindelse med interessen for mormormad og traditionel mad.
Hvis man vil gå lidt moderne, så er den enkel at lave og kan laves med frisk frugt.
Sødsuppe findes i mange varianter rundet i Danmark. I Sønderjylland serveres det med kogt flæsk og stuvede kartofler på en sidetallerken. På Fyn laves den med byggryn, og var at finde i barselspotte serveret med stykke smørrebrød.
Ingredienser
Sødsuppe
(4 pers.)
3/4 liter vand
60 g sagogryn
1/4 liter saft af blommer, kirsebær eller lignende
50 g rosiner, svesker eller solbær
sukker
Sådan gør du
Vandet bringes i kog.
Sagorynene drysses i under omrøring.
Suppen koger til sagogrynene er klare.
Tilsæt saft og frugt, suppen koges op og smages til med sukker.
Servering
Serveres varm med kammerjunkere, tvebakker eller en klat kold risengrød.