Smørcreme
Smørcreme
- Findes i: Kage
Smørcreme eller smørglasur, er en sød og cremet “kagecreme” eller med et moderne udtryk “frosting”, der bruges som fyld i lagkager, roulader etc., eller som overtræk eller dekoration til en lang række af kager, cupcakes og desserter.
Det laves af smør, sukker eller flormelis som hovedingredienser, og har en konsistensen som er typisk blød, luftig og let at smøre eller sprøjte. Kan tilpasses i smag og farve, med smage som kaffe, kakao eller citron, og går til simple kager, festlige fødselsdagskager eller elegante bryllupskager.
Ingredienser
Smørcreme
125 g smør
125 g flormelis
1 pasteuriseret æggeblomme
1 tsk vaniljesukker
lidt saft og reven skal af en citron.
Sådan gør du
Smør tages ud af køleskab en ½-1 time før det skal bruges, herefter kan det røres blødt i en skål.
Flormelis sigtes i den rørte smør.
Æggeblomme og vaniljesukker røres i blandingen af smør og flormelis – røres til en lind og blød creme.
Smages til med citronsaft og reven citronskal – kan også smages til med likør eller krydderier – som kaffe, kakao, rom etc.
Anvendelse
Den rørte creme kan bruges i f.eks franske vafler, smørkage, mørk lagkage eller havregrynskager med smørcreme.
Den kolde creme, kan også vendes med samme mængde kold kagecreme, for en mindre fed creme, og anvendes på samme måde.