Leverfrikadeller
Leverfrikadeller
Leverfrikadeller er en klassisk ret, hvor man laver frikadeller af lever blandet med andet kød, løg og krydderier. De minder om almindelige frikadeller, men har en dybere, mere kraftig smag på grund af leveren. Mange forbinder dem med mormormad og traditionel husmandskost, fra hvor hele dyret blev brugt. Lever var en værdifuld råvare, rig på næring, og blev derfor ofte brugt i både postejer og frikadeller. Resultatet blev en mættende og økonomisk ret, der kunne brødføde mange.
En af de retter, der deler vandene. Enten elsker man dem, eller også har man stadig til gode at lære dem at kende. Leverfrikadeller er alsidige og kan nydes på flere måder. De serveres ofte varme med kogte kartofler og sovs, enten brun sovs eller persillesovs, og gerne med syltede rødbeder eller andet surt tilbehør. Dagen efter finder de ofte vej til frokostbordet, hvor de spises kolde på rugbrød.
Det er ikke moderne mad – men det er ærlig mad hverdagsmad. Retter som denne minder os om en tid, hvor smag, næring og mæthed var vigtigere end trends.
Ingredienser
Leverfrikadeller
250 g oksekød, kalv eller gris
250 g kalve- eller svinelever
1 stort løg
1 æg
salt
friskkværnet peber
½ tsk allehånde
1 dl rasp
4 spsk bouillon, mælk eller fløde
50 g margarine eller smør til stegning
Sådan gør du
Skær kød og lever i mindre stykker.
Pil løgene og del dem groft.
Kør lever, kød, og løg gennem kødhakkeren én til to gange, til en jævn fars.
Bland farsen med rasp og rør ægget i.
Tilsæt bouillon, mælk eller fløde, og smag til med salt, peber og allehånde.
Form farsen til små, runde frikadeller og steg dem ved middel varme i 8–10 minutter. Vend dem jævnligt, så de bliver gyldne og gennemstegte.
Servering
Serveres med kogte kartofler, pandesovs, bløde løg og f.eks. syltede rødbeder – eller nydes kolde som pålæg.